Områder

Sundgaard Advokater tilbyder in-house juridisk bistand til virksomheder.

In-house juridisk advokatbistand kan være et godt alternativ til at købe traditionel ekstern advokatbistand på timebases eller ansætte en (ekstra) jurist i virksomheden i en række situationer, herunder

  • i spidsbelastningsperioder,
  • i forbindelse med etablering af en intern juridisk funktion, hvor man endnu ikke har overblik over det præcise behov og ønsker fleksibilitet,
  • såfremt der er brug for optimering af juridiske processer og overblik over, hvilke juridiske opgaver der optimalt set løses af bedst af virksomheden selv, og hvilke der kræver ekstern hjælp,
  • i forbindelse med forhandling af større komplekse kontrakter, hvor der er behov for specialiserede ressourcer,
  • hvis virksomheden er i gang med at ansætte intern juridisk bistand, men har et akut behov for hjælp indtil den pågældende advokat eller jurist tiltræder,
  • hvor virksomheden ikke har tilstrækkelig juridisk arbejde til at ansætte en ekstra advokat/jurist,
  • ved barsel eller sygemeldinger hvor virksomheden i en kortere eller længere periode mangler ressourcer, eller
  • hvor konkrete omstændigheder eller sager kræver ekstra juridisk bistand.

Sundgaard Advokater yder in-house juridisk bistand i form af juridisk sparring, revidering og udarbejdelse af templates, forhandling af kontrakter, optimering af processer, bistand ved forhandlinger og konfliktløsning m.v.

Det kan således aftales, at en af vores advokater sidder fast hos virksomheden i en kortere eller længere periode – fra et par timer om ugen eller måneden til et par dage om ugen, afhængigt af den konkrete virksomheds behov.

Vi har alle omfattende erfaring, er forretningsmæssigt orienteret og pragmatisk i forbindelse med sagsløsningen. Vi har stor erfaring i at forstå den enkelte virksomheds behov og god til at samarbejde om at skabe de bedste løsninger.

Ring eller skriv for en uforpligtende drøftelse af mulighederne for in-house advokatbistand. Så finder vi det rette match mellem vores forskellige advokater.